Økologisk fjerkræfoder

Danish Agro producerer et bredt udvalg af foderblandinger til både æglæggere og slagtefjerkræ på vores fabrik i Roust, som udelukkende producerer økologisk foder. Fjerkræfoderblandingerne overholder alle regler vedr. foder til økologiske husdyr, hvilket vil sige at:

  • Den konventionelle andel udgør højst 5 % (tørstof af landbrugsvarer).
  • Omlægningsandelen udgør max. 30 %.

 

Opdræt af levekyllinger

Formålet med opdrætsblandinger er at skabe en hønnike, der både er klar til æglægningsperioden, og samtidig er robust og rolig. Opdrætsblandingerne fra Danish Agro med vores specielle foderstruktur er med til at sikre dette.

Opdrætsblandingerne omfatter:

  • Logi Superstart til de første 3 uger, leveres i fin gran
  • Logi Start til uge 4-7, leveres i gran
  • Logi Vokse til uge 8-16, leveres i grov gran

 

Æglægning

Til æglægningsperioden er der flere muligheder. Vi har mulighed for at levere i piller eller granulat, alt efter hvad der passer bedst til fodersituationen.

  • Logi Goggi 0 er en overgangsblanding, som anvendes i 10-14 dage (regn med 1 kg pr. høneke) mellem voksefoder, og indtil æglægningen er kommet godt i gang.
  • Logi Ægstart er en ny blanding, der med meget højt indhold af energi og næringsstoffer dækker hønernes behov i starten af æglægningsperioden, hvor foderoptagelsen stadig er lav.
  • Logi Goggi Super er beregnet til toppen af æglægningsperioden fra uge 18 til uge 30. Logi Goggi Super findes både i en hvid og en brun udgave. 

Derefter har vi til både hvide og brune høns et trefaset program, hvor næringsstofferne er tilpasset hønernes behov. Det giver mulighed for at styre efter ægvægt. Forskellen er, at der i blandingerne til hvide høns indgår rapsprodukter. 

 

Slagtefjerkræ

Til produktion af slagtefjerkræ tilbyder vi:

  • Logi Start Slkyl: Startfoder til de første tre uger. Startfoder leveres i granulat som sikrer, at kyllingerne kommer i gang med foderoptagelsen fra starten. 
  • Logi Vokse Slkyl: Voksefoder fra fire uger til slagtning. Voksefoderet leveres i piller, som sikrer en høj foderoptagelse.
  • Logi Andestart: Startfoder til ællinger.
  • Logi Andevokse: Voksefoder til ænder.

 

Individuelle løsninger

Vi er altid klar til at drøfte mulighederne for individuelle løsninger. Har du ønske om at anvende eget korn, kan vi tilpasse et tilskudsfoder præcist til din kornbeholdning.